Soldaterne

soldaterne

Mandskabet var værnepligtige. I det år en mand fyldte 22 blev han indkaldt til session. Her blev han undersøgt af en læge og hans højde blev registreret. Fra denne statistik ved vi at gennemsnitshøjden på soldaten i 1864 var 166 cm, altså ca. 15 cm lavere end i dag.

Til session blev det vurderet om han var egnet til militærtjeneste og i så fald hvilket form for tjeneste.

Muligheder for tjenestesteder

  • Søværnet,
  • Garden til fods
  • Garde til Hest
  • Kavaleriet og artilleriets træn
  • Ingeniører
  • Infanteriet

Hvis man var fisker eller sømand endte man typisk i søværnet, var man uddannet smed, hos ingeniørerne osv. Var man høj så var garden en mulighed. Den største del af hver årgang endte hos infanteriet.

Hvis man var lavere end 159 cm eller led af diverse skavanker så endte man som militærarbejder. Nogle af dem kunne køre vogne og passe heste eller være officersoppasser. Men mange blev også brugt som arbejdere og de hjalp med vedligeholdelse af militære veje, flytning af forsyninger m.m.

Efter session var man værnepligtig i 8 år. Dog var man kun indkaldt til tjeneste i 16 måneder.

Hvordan det forløb kommer vi ind lidt senere.

Efter de 8 år blev man overført til forstærkningen, heraf navnet Forstærkningsmand. Og som 38 årig blev man så afskediget.

Frilodsmænd

Da der i en årgang typisk var flere egnet unge mænd, end det man havde brug for, var der nogle som trak frinummer (eller ”frilod” som det blev kaldt den gang).

De blev ikke indkaldt til de 16 måneders uddannelse, men de var stadigt værnepligtige og kunne indkaldes hvis det blev nødvendigt. Det blev indkaldt 4400 frilodsmænd pr. 1.august 1863 til 10 ugers uddannelse.

Stillingsmænd

I dag har vi stadigt værnepligt i Danmark, men da der er flere frivillige end der er brug for, så er der faktisk kamp om pladserne. Da jeg selv var værnepligtig i 2001-02 var der en del af soldaterne i min deling som bestemt ikke var der frivilligt. Men med undtagelse af muligheden for militærnægtertjeneste, så var der ikke nogen vej uden om.

I 1860erne var de eneste udtagelser hvis man var præst eller fastansat som skolelærer.
Men det var muligt at bytte stilling og derved betale sig fra det.

Princippet var at to mænd byttede nummer og derved pligter. I nogle tilfælde var det blot et spørgsmål om at de derved byttede tjenestested. Disse aftaler var ikke noget de selv håndterede, men blev gjort med en juridisk bindende kontrakt som hæren godkendte. Og evt. betaling skete med hæren som mellemmand.

Dette system gjorde det også muligt at bytte plads med en ældre mand der ikke længere var en del af forstærkningen. Aftale kunne dog kun være i to år og stillingsmanden kunne maksimalt være 40 år ved kontraktens udløb.

Da stillingsmanden jo risikerede liv og lemmer, så krævede de forståeligt nok en ordenlig betaling for det og vi kender til eksempler hvor prisen har været 1000 rigsdaler.
Det svarede til 7 år løn for en arbejdsmand.

Dette system har på ingen måde været en god ting for hæren. I fredstid har det måske ikke været et problem, men i krigstid har man brugt tid og kræfter på at lade (rige) unge mænd slippe og i stedet fået ældre mænd som primært har været motiveret af penge.

Det system virker underligt for os, men det har ikke været specielt i datiden og da begge parter under den amerikanske borgerkrig indfører værnepligt, gav man hos sydstaterne undtagelser til familier der ejede mere end 20 slaver og hos begge parter kunne man hyre en anden mand til det eller ganske simpelt betale et kontant beløb for at slippe. Så for tiden var det normalt.

Skriv et svar