Udrustning

En-dansk-soldatHer vil vi se lidt på den udrustning som de danske soldater havde. Våben vil ikke blive omtalt her, men kan findes under våben.

De danske soldater havde en udrustning der var sammenlignelig med hvad man ser hos andre europæiske hære og hos amerikanerne under deres borgerkrig. Når vi sammenligner med den preusserne havde, så var en faktisk på nogle områder bedre.

En ting hæren gjorde for at følge med i udviklingen var at man byttede uniformer og udrustning med andre lande. I 1858 sendte man et komplet set infanteri og et sæt kavaleri uniformer og udrustning (uden våben) til USA og fik tilsvarene retur.

Hvad der senere skete med de danske genstande ved man ikke, men de amerikanske hænger i dag på Tøjhusmuseet og er ganske unikke.

Vores lettest tilgængelige skriftlige kilder på dette emne er bogen ”Lærebog for Hærens Menige” som de menige fik udleveret. Den fortæller om deres udrustning, basale rettigheder, vedligeholdelse af våben og flere andre ting.

Overordnet skal vi opdele udrustningen i nogle få kategorier.

  • Overmundering og lædertøj
  • Undermundering
  • Små rekvisitter
  • Andet

Overmundering og lædertøj

Dette var ting soldaterne fik udleveret og skulle returnere når de blev hjemsendt.

Uniformen bestod af en mørkblå uniformsjakke med to rækker knapper, rød krave og kanter. Hertil kom lyseblå bukser og en sort kappe (frakke). Det var alt sammen lavet af uld og specielt kappen var tyk og i flere lag. Grunde til dette var at kappen også var soldatens sovepose.

Ifølge reglementet skulle soldaterne have to par uniformsbluser udleveret om vinteren, men pga. mangel på dem, var det nok ikke normalt at de fik det. På hovedet havde soldaten en felthue der også er af mørkblå uld.

Ud over tøj havde soldaten en del lædertøj.

Om livet (dvs. ved navlen) bar han et bælte, i hvilket han foran på kroppen havde to patrontasker. Patrontasken var opdelt i to rum, et stort til partnerne og et lille til fænghætter. I den vestre bar han normalt 15 patroner og i den højre 15 patroner og 36 fænghætter. Dertil kom ekstra i tornystret.

I en læderrem over højre skulder bar han sin brødpose. Den er – som navnet siger – til brød og andet mad. Selve posen var af sortmalet lærred.

På ryggen havde han et tornyster, altså en form for rygsæk. Heri havde han sit ekstra tøj, spisegrej, ekstra patroner m.m. På tornystret var der remme som skulle spændes til bæltet på forsiden. De hjælper med at holde bæltet oppe, noget der er nødvendigt når patrontaskerne er fyldt med patroner.

Feltflasken

Flasken var lavet af glas og var betrukket af læder og han i en kort rem fra bæltet på højre side. At den var populært krigsbytte kan vi se ved at der findes flere fotografier af preussiske soldater, som har en hængende fra deres bælte.

Når man sammenligner med den feltflaske af tin som amerikanske soldater bar, så er den markant tungere og indeholder markant mindre vand. Så jeg har undret mig lidt over hvorfor man har valgt en glasflaske. Dog har den hårde frost i vinteren 1864 nok gjort at vand i en tin flaske ville fryse, hvor glasset har hjulpet med at holde det flydende.

Her under er et billede af en flok danske “Soldater” fra foreningen Jydske Landsoldater.
Her kan man se eksempler på deres reproduktioner af uniformer og udrustning.
På soldaten med ryggen til kan man se brødpose og feltflaske. Hos de andre er deres patrontasker tydelige og på bordet ligger et tornyster med en kappe spændt hen over.
udstyr

Undermundering

Dette dækkede bl.a. over undertøj og støvler. Undermundering var ting som soldaten selv skulle medbringe, men gik de i stykker under tjenesten kunne han få dem erstattet.

Soldaten skulle have to skjorter. De var lange og gik typisk til midt på lårene af den simple grund at man normalt ikke brugte underbukser. I Lærebog for Hærens Menige nævnes det at soldaterne godt må bruge underbukser, det er dog et krav at de har to par.

Fodtøj

Soldaten skulle medbringe to par fodtøj og det ene af dem skulle være langskaftede støvler.

Når man ser de forskellige malerier så kan man igen og igen se soldater der har et par støvler hængende ud af tornystret. Dette er jo som sådan korrekt da det ekstra par skulle bæres sådan, men spørgsmålet er om det har været så normalt med to par støvler.

fodtøjUdsnit af et maleri lavet af Vilhelm Rosenstand i 1890erne. Han deltog selv i krigen så deltaljer omkring uniformer og våben er noget vi generelt kan stole på. Soldaternes ekstra støvler kan ses hænge ud fra tornystret. Vi kan også se deres brødposer og på den stående soldat til højre hans feltflaske.

De lange støvler har under alle omstændigheder været en stor fordel når man husker at krigen generelt blev udkæmpet om vinteren og det tidlige forår. Og ved Dybbøl har soldaterne brugt dage i løbegrave og skanser hvor mudder ikke har været en sjældenhed.

De preussiske soldater brugte generelt sko og de havde kun et par. Så når de fik chancen så tog de støvler fra døde danske soldater.

Små rekvisitter og andet

Soldaten havde også brug for en mase små rekvisitter, sytråd, støvle sværte, børste, kam, ske m.m.

Ting der ikke var noget krav om var hansker og tørklæde. En del af grunden har nok været at i fredstid blev de fleste soldater sendt hjem i vintermånederne, og reglementerne var på dette område først og fremmest skrevet til hvordan hæren skulle fungere i fredstid. Under 3-års krigen blev der holdt våbenhvile om vinteren hvor man så forhandlede. Så man så ikke behovet for at forlange at soldaterne medbragte halstorklæder når de skulle stille.

2 tanker om “Udrustning

  1. Hej
    Den kan godt være det er et lidt mærkeligt spørgsmål, men ved I hvor man kan købe kopier af mørkblå uniformsjakker med to rækker knapper, rød krave og kanter?

    På forhånd tak for svar.

    Vh.
    Allan

Skriv et svar