Struktur

Den danske hær var baseret på Hær-planen af 1842. Der var forsøg på at gennemføre en ny hærplan, men det lykkedes ikke i årene imellem den Første Slesvigske Krig (1848-50) og Krigen i 1864.

Hærens fredstids styrke bestod af:

  • En bataljon af Den Kongelige Livgarde af fire Kompagnier
  • 22 Linje Bataljoner, hver af fire Kompagnier
  • 1 Eskadron, Livgarder til Hest
  • 2 Eskadroner, Gardehusarer
  • 6 Dragon regimenter, hver af 4 eskadroner
  • 2 artilleri regimenter (12 batterier i alt, hver med 8 kanoner)
  • 2 ingeniør kompagnier
  • 1 bro træn kompagni

Totalt ca. 24.000 soldater

Hver linje bataljon havde sit eget udskrivningsområde. Så mandskabet i 9. bataljon var fra området syd for Aalborg og mandskabet i 1. bataljon var fra København. 4 bataljoner var fra Slesvig, 4 var fra Holsten og 1 varfra Lauenborg.

Det kom til at give store problemer under krigen men vi blive omtalt under hvordan gik det. Hos de andre våbenarter, altså artilleriet, kavaleriet m.m. samt i garderne var mandskabet blandet.

Soldaterne var værnepligtige, som efter deres 16 måneders indkaldelse overgik til krigsreserven. Dette var den gruppe af mænd som hæren primært ville trække på i tilfælde af krig.
Tiden for værnepligt og reserve var i alt 8 år. Derefter indgik man i Forstærkningen i yderligere 8 år. Dette var de folk man ville indkalde hvis man fik brug for forstækninger. Enten til at erstatte døde og sårede eller til at oprette nye enheder.

Infanteri Bataljonen

En Bataljonen blev kommanderet af en bataljonskommandør og han havde en adjudant og en Hornblæser til at hjælpe sig.

Bataljonen bestod af fire kompagnier – hvert af disse kompagnier skulle bestå af:

  • 1 Kompagnichef
  • 3 Løjtnanter
  • 1 Kommandersergent
  • 1 Fourer (Ham der var ansvarlig for alt omkring udrustning og forsyninger)
  • 1 Våbenmester (ansvarlig for alt omkring våben)
  • 1 sergent
  • 6 Korporaler
  • 3 spillemænd
  • 20 underkorporaler
  • 180 menige.

De menige og underkorporaler var de soldater, der skulle slås, dvs. i alt 200 mand. Korporalerne, Sergenterne og officererne var dem der skulle lede. Kompagniet kunne deles i 4 delinger af 50 mand.

Inklusive alle var der i alt 217 soldater i kompagniet og dermed 871 soldater i Bataljonen når bataljonskommandør, adjudant og hornblæser var talt med.

Brigaden

Fire bataljoner indgik i en brigade under en brigadekommandør som gav ordre til de fire bataljonchefer.

brigade-gammel

Dublering

Under 3-års krigen havde man udvidet hæren på to måder.

Men lavede kompagnierne større så de bestod af 275 mand og man oprettede løbende Forstærkningsbataljoner. Det betød at hæren havde nogle bataljoner af unge værnepligtige og andre var nyoprettede enheder fyldt med ældre forstærkningsmænd.

I stedet for denne løsning havde man i efteråret 1863 en række forskellige planer for hvordan man skulle udvide hæren. Løsningen blev at man gennemførte en dublering af hver bataljon (på nær livgarden). Det betød, at hver bataljon blev udvidet til et regiment på to bataljoner. På den måde fik man størrelsen på hærens infanteristyrke fordoblet.

I denne nye struktur skulle en bataljon bestå af en blanding af både unge værnepligtige og ældre forstærkningsmænd. Og man ville undgå at enhederne blev større end hvad reglementet forskrev.

Efter dubleringen var det planen at et infanteriregiment skulde se sådan ud:

regimentet

Hvordan det fungerede vil vi komme ind på under Hvordan gik det.

Skriv et svar