Preusserne

I 1864 blev Preussen betegnet som en af Europas stormagter, men den svageste af dem.
Fem år senere have de samlet alle de tyske småstater i et nyt Kejserrige, efter de have tævet Danmark, Østrig og Frankrig i 3 hurtige krige.

Landet havde fået prygl af Napoleon i 1807 og havde som reaktion reformeret hæren og store dele af statsapparatet og var endt som sejrsherre ved Waterloo.

Men siden da havde man ikke rigtigt været i krig. Og hærens erfaringer var begrænset til bekæmpelsen af diverse oprør (bl.a. i 1848) og så deltog ca. 13.000 preussiske soldater kortvarigt i 3-års krigen imod Danmark, før stormagterne (specielt Rusland) tvang dem til at slutte fred.

I april 1859 mobiliserede man pga. af krigen imellem Østrig og Frankrig, men da man nåede juli var krigen slut og den preussiske hær var stadigt langt fra at være kampklar.

I 1859 gennemførte man en række reformer, heriblandt blev den grundliggende værnepligt forøget fra to til tre år for fodfolket. Herefter havde man fire år i reserven og indtil man blev overført til Landwehr – altså landeværnet. Dette var bestemt ikke populært i befolkningen og var medvirkende til den forfatningskamp landet var igennem.

At det heller ikke var muligt som person at betale sig ud af det, som i Danmark, har nok heller ikke hjulpet på holdningen hos middelklassen, men jeg vil tro det har haft en positiv effekt på soldaterne fra de fattige lag af samfundet og det har trukket det gennemsnitlige uddannelsesniveau i hæren op.

Fordelen ved den lange værnepligt er tydelig; 3 år i trøjen giver rigtig god tid til at lære soldaterhåndværket ordenligt.

Hæren der drog imod Danmark

I 1864 var effekten af reformen endnu ikke slået helt igennem og hvis man skulle bringe infanteribataljonerne op på fuld styrke, blev man nødt til at indkalde ældre soldater fra landeværnet – soldater der typisk havde både kone og børn. Da dette var en politisk varm kartoffel, blev det besluttet, at man ville nøjes med at bringe bataljonerne op på 824 soldater i alt, frem for de reglementrede 1002 soldater.

Dette betød at de menige soldater alle var ret unge og da antallet af officerer og underofficerer ikke var mindre, fik det den fordel at hver befalingsmand havde færre soldater at holde styr på.

En ting der også bør nævnes, er at der på trods af den dybt konservative preussiske stat, var en forventning om at officerer af alle grader tog initiativ og udnyttede de muligheder der opstod.

Deltagende enheder ved krigs udbudet

I Korps bestod af enheder linjeenheder fra Brandenburg området og fra westphalia.
I alt 25 infanteribataljoner, 25 kavaleri eskadroner og 96 kanoner. Totalt 28,417 soldater.

II Korps var den østrigske styrke.

III Korps var reelt en division bestående af garde enheder. 12 gardebataljoner, 4 eskadroner og 14 kanoner. I alt 10.887 soldater.

Linjebataljonerne var som nævnt på 824 soldater, Gardebataljonerne havde samme størrelse, men soldaterne gjorde her tjeneste i fire år og som i mange andre lande gætter jeg på, at de var højere.

Skriv et svar