Østrig

østrigereNår vi skriver Østrig, så kommer man let til at tænke på hvordan østrig ser ud i dag. I 1864 var Østrig blot den primære del af Det Habsburgske imperium som også dækkede Ungarn, den nordlige af Italien og store dele af Balkan. Det var en af de europæiske stormagter og havde en hær der efter. Med et multietisk Imperium var store dele af hæren nødvendige for at holde ro og orden og hele deres hær var det heller ikke på nogen måde nødvendig for at håndtere den lille hurtige krig som man forventede.

I 1859 havde Østrig tabt en krig imod Frankrig i det nordlige Italien. Slaget ved Solferino var afgørende både for krigen og for udviklingen i den Østrigske hær.

I 1849 havde man grundet udviklingen af nye riflede geværer indført et nyt taktisk reglement hvor skydning var vigtigere end bajonet angreb.

Østrigerne konkluderede at de havde tabt slaget af flere grunde. Den første var at deres artilleri var forældet. De nåede også frem til at franskmændene havde vundet ved i stor stil at bruge bajonetangreb i fleksible angreb, hvor de østrigske enheder havde stået stille og skudt løs.

Den konklusion kan der i høj grad stilles spørgsmål ved og sandheden er nok snarere at franskmændene skød de stillestående østrigske enheder fra hinanden og så fulgte op med bajonet angreb.

Men østrig indførte under alle omstændigheder et nyt reglement i 1861 som i stor grad satsede på bajonetten.

Langt mere korrekt var det at deres gamle glatløbede kanoner trængte til at blive skiftet ud og i både 1864 og 1866 var deres artilleri det mest effektive og de samarbejdede ganske godt med deres andre våbenarter.

Ud over reformer havde østrig en meget stor udfordring – Sprog.

Som et multietnisk imperium kom soldaterne fra et væld af etniske grupper. Dette gjorde at der i hæren var i alt 10 officielle sprog og kommunikation imellem officererne og de menige var ofte en udfordring. Her var ret simple ordre og taktik en stor fordel og det har nok også påvirket beslutningen i ændringerne i taktik.

Styrken der deltog i krigen imod Danmark bestod ved krigsudbruddet af 19.248 infanterister, 1.523 kavalerier og 1.841 artillerister og ingeniørtropper med i alt 48 kanoner. I alt 22.612 soldater.

Skriv et svar