Danske kanoner

Den danske hær havde påbegyndt en modernisering og man havde bestilt 4-pund riflede forladekanoner i Sverige. De blev dog først leveret slutningen af 1863 og ind i 64. Så uddannelsen af artilleristerne var ikke optimal, men kanonerne blev taget i brug og gjorde nytte ved Dybbøl.

Feltartilleriet havde derfor to typer af batterier. En smart ting var at begge typer brugte samme affutage. Altså den del af kanonen som ikke er selve løbet.

4-pund riflede kanoner

De havde som primære opgave at bekæmpe fjendens artilleri på lang afstand og sekundært dennes infanteri.

Kanonen afskød en aflang granat som blev antændt af et brandrør. Det er en træ “dims” hvori der er en lunte. Før man afskyder kanonen saver man tændtøret ned til den rigtige længde. Så afstanden til fjenden, delt med hastighed på granaten, og så er en cm på tændrøret lige med 1 sekund før granaten går af.

Når kanonen skydes af tændes tændrøret også og hvis alt går efter planen eksplodere granaten lige omkring at den når ud til fjenden. Dette var en markant forbedring i forhold til at skyde med en rund jernkugle. Men systemet med tændrør tog tid når der skulde skydes hurtigt og det var upålideligt. Hvis man i ens vurdering af afstanden vurderede for kort eller at man savede et par millimeter for meget af tændrøret og granaten sprang i luften før den nåede fjenden, så opnåede man ikke den ønskede effekt.

For lang en “lunte” og granaten gik i jorden og effekten af sprængningen var mindre og der kunne ske at tændrøret fejlede. Yderligere kunne temperatur og fugt påvirke hvor hurtigt tændrøret brændte.

12-pund granatkanoner

Dette var den anden type. Som navnet siger kunne de skyde med granater, De brugte samme type tændrør som 4 pund kanonen, men da det var glatløbet var deres præcision på længere afstand elendig.

Hvis det lykkedes at ramme var effekten lidt bedre pga. den større granat og så var de meget bedre til at skyde med kardæsk.

84 pund granatkanoner

Denne store kanon blev brugt i fæstnings artilleriet. Dybbølstillingen havde 20 stk. af dem pr. 7. februar. (og yderligere 64 andre mindre kanoner) Som pundstørrelsen angiver så skyder de med en rigtigt stor granat, ca. på størrelse med en fodbold. Hvis man fik en af deres granater placeret midt i et fjendtligt kompagni var det blevet meget blodigt. Desværre var de utroligt upræcise.

På 2000m afstand skulle man være heldig at ramme et mål på størrelse med fregatten jylland. Faktisk siger en udregning fra før krigen, at der skal bruges 200 skud for at ramme et mål på den størrelse og den afstand. Så dette var bestemt ikke det de var egnet til. De var til gengælde helt fantastiske til at skyde med kardæsk af flere årsager.

For det første skød den med ret store kugler. Hvor kardæsk fra en 12-punds kanon har størrelse med runde geværkugler, så snakker vi her kugler på størrelse med golfkugler. Dette gjorde at skydning med kardæsk kunne gøres på længere afstand end med mindre kanoner og når de ramte var resultatet ganske frygteligt.

Preusserne var forståeligt ganske bange for disse kanoner og det er en væsenlig grund til at de brugte uger på systematisk at skyde dem i stykker, før de stormede Dybbølskanserne.

Her er et videoklip der viser afskydning af den 84 pund granatkanon der står på Historiecenteret. Normalt når man skyder med kanoner på museer, til reenactment eller på Kronborg, så skyder man med meget mindre krudt end den gang, da man jo blot skal have et BANG ud af det og ikke sende en granat efter fjenden.

Men denne gang har de ladt med den korrekte mængde krudt og sække med mel til at simulere den vægt granten havde haft. Og det får den tonstunge kanon til at rulle bag ud.
Klippet starter ved selve affyringen. Hvis man vil se og høre formidlingen omkring kanonen kan man blot gå lidt tilbage.  Det starter ved 10:18.