Østrig og Preussen

Østrig

Efter nederlaget i 1859 imod Frankrig indførte Østrig nye kanoner. Det var riflede forladekanoner støbt i bronze og blev brugt i to størrelser; 4 pund og 8 pund.De brugter lige som danskerne granater som brugte et tændrør og havde derfor de samme problemer.

Når vi snakker samarbejde imellem artilleri, infanteri og kavaleri var østrigerne dygtige. Noget man blandt andet ser under tilbagetrækningen fra Dannevirke og ved Sankelmark. De var generelt mere villige end både danskerne og preusserne til at sende artilleriet langt frem og støtte infanteriet. Under krigen i 1866 var det østrigske artilleri dominerende overfor preusserne på trods af kanoner der skød færre skud pr. minut og brugte noget dårligere granater.

Preussen

tyske_kanonerOgså preusserne var ved at modernisere deres artilleri. Men her vil vi først kigge på deres granater.

Den store fordel var at de ikke brugte et tændrør. I stedet for havde deres granater et system hvor granaten gik af når den ramte jorden. Der var en lille forsinkelse fra de ramte jorden og til den gik af, så var jorden meget blød, kunne granaten nå at bore sig så langt ned at den effektivt begravede sig selv og derfor ikke havde den store change for at ramme fjenden med granatstykker. Men når vi snakker de store belejrings kanoner der skød på de danske skanser så var dette omvendt en fordel, da de lavede større huller i jordvoldene.

Systemet var hurtigere at bruge da der ikke skulle saves et tændrør over og det var noget mere pålideligt. Men lige som med Danske og Østrigske granater kunne de stadigt fejle. En af de 24 pund granater som Historiecenteret har, blev fundet da man skulde grave ud til deres rekonstruktion af en dansk skanse.

Hos feltartilleriet brugte man bl.a. 4, 6 og 12 pund kanoner. De var alle nye riflede bagladekanoner. Derudover brugte man også en del ældre 6 og 12 pund glatløbet kanoner.

For Presserne der ikke havde været i en rigtigt krig siden 1815 var der stor tvivl om hvilken model man skulle satse på og hvordan man skulde gribe tingene an rent taktisk. Både gamle og nye kanoner blev brugt i forbindelse med kampene ved Misunde i februar.

24 pund riflet bagladekanon

Dette var en belejringskanon. Den var for stor og tung til at flytte hurtigt rundt på slagmarken, men var beregnet til at beskyde fæstningsværker. Denne type blev brugt under belejringen af Dybbøl. De udgjorde kun en lille det af det samlet antal kanoner brugt, men fik afgørende betydning.

De havde meget længere rækkevidde end de danske 84 pund granat kanoner, de kunne uden problem ramme de danske skanser med langt de fleste skud og deres granater virkede oftere end de danske. De blev opstillet uden for rækkevidde af de danske kanoner og skød systematisk de danske skanser i stykker.

Kun de nye danske 4 pund riflede kanoner i skanse II kunne skyde igen, men der var færre af dem og de skød med meget mindre granater, så det var en ulige kamp.