Lundby – Betydningen af bagladegeværer

F.C Schiøtt – “Affairen ved Lundby den 3die Juli 1864” fra 1877.

I de tidligste morgentimer Søndag den 3. juli ankom en større preussisk patrulje til landsbyen Lundby lidt sydøst for Aalborg. En del af den preussiske styrke forsætter nord på og kaptajn von Schlutterbach efterlades i landsbyen med i alt 124 mand.
Hvad de ikke vidste var at et dansk infanterikompagni på ca. 180 mand og et par kavalerister var i hæle på dem.

Aftenen før var den danske styrke blevet sendt ud for at spejde efter fjenden og de har hen over natten fulgt efter preusserne og er på vej nordpå til Lundby.

Det danske kompagni er under kommando af kaptajn Hammerich, men regimentechefen Oberstløjtnant Beck har kommandoen for patruljen.  Kompagniet deltog i kampene ved Sankelmark Sø og her gjorde Beck sig ganske uheldigt bemærket ved at forlade slagmarken midt under slaget. Man har med andre ord behov for at bevise sit mod.

Han sender en af sine kavalerister frem for at spejde efter fjenden, men tåbelig nok vælger han at ride op på toppen af den lille bakke  Kongehøjen og han bliver set af preusserne.

Beck beordre et hurtigt angreb op ad vejen imod Lundby, i et forsøg på at nå landbyen før preusserne kan komme i formation bag et jorddige i landsbyens sydlige kant.

Dette er et kapløb danskerne taber, og taber stort.
For at spare tid sker fremrykningen i en formation 10 mand bred og 16 mand dyb. Noget der giver preusserne et kæmpe stort mål at ramme.
Preusserne når frem til jorddiget og gør klar til at tage imod danskerne.
På ca. 250 (170 meters) afstand falder den første salve og en del danskere bliver ramt. Da det går ned af bakke og preusserne skyder højt er disse primært bagerst i formationen.
Danskerne forsætter fremad og på ca 200 skridt (120 meter) skyder preusserne igen og på ca. 180 skridt (75 meter) falder den tredje salve og det danske angreb går i stå. Soldaterne søger dækning i kornmarkerne på begge sider af vejen og begynder at skyde igen. Efter en kort skudkamp ender danskerne med at tage benene på nakken.
(skridt afstanden er taget fra en Preussisk soldats erindringer skrevet i 1865. Meter afstandene er hvad der fremgår af en artikel om slaget af O.A.Hedegaard)

Resultatet er 34 soldater dræbt, 44 sårede og 20 som tages til fange uden at være sårede.
Preusserne har til sammenligning 3 sårede.

Denne lille kamp blev hurtigt omtalt i militære tidsskrifter, som bevis for bagladegeværets betydning. Selv om jeg tror udfaldet havde været det samme hvis preusserne havde haft forladegevære, så er der ingen tvivl om at det gjorde det muligt for preusserne at vente til danskerne var ret tæt på og så affyre deres salver i hurtig række følge. Og det sikrede det meget skæve resultat.
Denne klare fordel til preusserne fik østrig at føle kun to år senere

Skriv et svar