Bagladegeværer

Det preussiske bagladegevær bliver typisk kaldt for Tændnålegeværet.tændnål-ladning2

Det blev designet af Johann Nicolaus Dreyser. Han havde siden slutningen af 1820’erne arbejdet på at udvikle geværet. Udfordringen med at kombinere præcision og skudkadence fik ham til at arbejde på at lave et bagladet gevær. Hvis det er for besværligt at lade forfra, så må man jo gøre det bagfra.

I 1841 blev de første 60.000 stk. indkøbt af den preussiske hær. I første omgang blev de dog ikke udleveret til soldaterne og for at skjule at det var en ny type af gevær, blev det blot kaldt for Leichtes Percussionsgewehr M/1841.

Efter folkeopstanden i 1848, hvor en del våben kom i hænderne på civile, begyndte man at udlevere geværerne til hæren og i 1859 var alle infanterister bevæbnet med et tændnålsgevær og de dele af rytteriet som havde karabiner, havde fået en tændnålskarabin.

Geværet bruger en såkaldt enhedspatron af papir. Altså en patron med både krudt, kugle og fænghætte. Fænghætten sidder inde midt i selve patronen. For at tænde den har geværet en lang nål der trænger ind igennem patronen og rammer den.tændnål

Som det kan ses på billedet ovenfor, så sider fænghætten inde i patronen, og den lange nål går ind igennem krudtet når man skyder og rammer fænghætten. En af svaghederne ved designet var, at nålen blev slidt og let knækkede.

Forvisning af ladning:

a) Tommelfingeren trykker en fejder ned så bundstykket kan trækkes tilbage.
b) Fat om håndtaget og drej bundstykket træk det tilbage så man åbner ned til kammeret.
c) Indsætter patronen.
d) Før bundstykket frem og luk ned til kammeret.
e) Giv håndtaget et slag med flad hånd, for at kontrollere at der er lukket.
f) Skub spændestykket ind igen.

Nu skal man blot trykke på aftrækkeren for at skyde.

Ladetiden er bøgerne ikke enige om og jeg har ikke et tal fra preussiske reglementer. Men 6-8 skud i minuttet bliver ofte nævn og jeg finder det ikke usandsynligt. Når man sammenligner det med 2-3 skud for en soldat bevæbnet med et forladegevær så er det jo 2-3 gange flere skud.

Fordele

Den første fordel er som nævnt at man kan skyde flere skud pr. minut med bagladegeværet.

Her er kort filmklip der viser forskellen imellem en dansk “soldat” med sit forladegevær og en preussisk med sit bagladegevær.

De skal lade og skyde 3 gange. De skyder selvfølgeligt kun med løst krudt, men det give en ide og forskellen. Havde de skudt skarpt og danskeren var bevæbnet med en tapriffel så havde han sikkert skulde bruge endnu længere tid.


En anden meget væsentlig forskel til forladeren, er at man let kan lade imens man knæler. Og ligger man ned, så er dét af få en patron op af patrontasken det største problem. Dette gør naturligvis, at man bliver et meget mindre mål, end en soldat der står op.

Her ser vi forskellen for de to soldater. Som man tydeligt kan se er det ganske besværligt at lade et forladegevær knælende. Men dog ikke umuligt, specielt ikke hvis man træner det ofte.

 

Hvorfor brugte Danmark ikke bagladegeværer?

”Man er næsten over alt kommet til den erkendelse at bagladegeværet ikke egner sig til militært brug.”

Dette citat er fra en lærebog 1851. Dette begrundes bl.a. med:

  • Mekanismen er for kompliceret for almindelige bønder at vedligeholde.
  • Der er brug for mere tilsyn og omhu end man kan forvente af soldater i krig.
  • Den skal rengøres for tit og er svært at holde rent.
  • Voldsom rekyl.
  • Nålen i tændnålsgeværet bliver hurtigt slidt.

De ting betyder at våbnet er upålideligt.

Allerede i 1835 var den danske hær kommet i besiddelse af et tændnålsgevær som man testede. Igen efter 3-års krigen, hvor man fik fat i et enkelt tændnålsgevær, lavede man igen forsøg. Disse forsøg nåede frem til nogle af de samme problemer og de oplevede alt for ofte at geværet ikke skød når det skulle.

Nok kunne det under optimale omstændigheder skyde meget hurtigt, men det var ikke pålideligt nok ”i dets nuværende skikkelse.” Man var også bekymret for, at soldaterne simpelt hen bortskød alle deres patroner for hurtigt.

Slutteligt var der også det klare problem, at det ville koste en masse penge at anskaffe nye våben. Disse bekymringer så man også hos de andre stormagter og i USA.

Set i lyset af det meget store besparelser som hæren led under i perioden før krigen, så forstår jeg godt at man ikke var villige til at risikere noget.

Så Danmark var altså ikke bagud eller dumme. Det var blot preusserne som var villige til at løbe den risiko, det var at indføre de nye geværer. De var ganske opmærksomme på problemerne, men kunne pga. deres 3 års værnepligt modvirke mange af dem igennem grundig træning og selv de var ikke selv klar over hvor stor betydningen disse nye våben ville få.

I deres 1861 reglement står der at 300 mand med bagladegeværer kan kæmpe lige op med 900 mand med forladegeværer. Altså 3:1. Krigen imellem Østrig og Preussen i 1866 viste at de sagtens kunne håndtere at være langt mere i undertal. I et tilfælde forsvare to preussiske jægerbataljoner en mindre skov en hel dag sig imod 22 østrigske bataljoner.