Tv-serien

Da det var 1864 tv-serien der fik mig at lave lave denne side bør vi også kigge lidt på serien.

Det politiske har bla. Historiker Rasmus Glenthøj dækket ret godt [link] og min primære viden er omkring de militære forhold, så det vil jeg holde mig til.

Den følgende gennemgang er i forvejen ret lang, og den er slet ikke fyldestgørende. Der er mange detaljer som jeg ikke nævner og hos preusserne holder jeg mig til fejl som jeg direkte betegner som historieforfalskning.

Vi gennemgår serien kronologisk og kigger på hvordan serien fremstiller den danske hær.

Afsnit 1

I det første afsnit ser vi ikke rigtigt noget til hæren. At man kommer ind på at soldater kan få psykiske skader synes jeg er godt, men hvorfor skal de samtidigt lave Didrik til sådan et dumt svin?

I et enkelt klip ser vi en flok soldater der vender hjem fra 3-års krigen og flere af dem bærer stadig uniformsjakker. Jakker som jo tilhøre den danske stat og i 1851 bare soldaterne en anden lyseblå felthue.

Afsnit 2

I afsnit to melder de to hovedpersoner sig til hæren. Siden de melder sig, er de åbenbart ikke blevet indkaldt. Så jeg vil tro dette skal forestille at være i sommeren 1863.

Senere i afsnittet ser vi Otto von Bismark og Moltke diskutere en af Monrads taler og lege med tinsoldater. Bismark nævner at Moltke var uddannet i Danmark og dette er ganske korrekt. Hans far var dansk general, han blev uddannet i København og blev løjtnant i den danske hær. Men han vurderer at karrieremulighederne var større i den Preussiske hær og fik kongens tilladelse til at gå i preussisk tjeneste.

I den første større scene med soldater ser vi en meget gammel kaptajn snakke løs.
Ikke noget der lige frem giver et positivt billede af hæren og da alt for unge officerer var et større problem end for gamle finder jeg det problematisk.

Og så råber sergeanten “alle rør”. Problemet her at at det på ingen måde er en korrekt måde at give den ordre på. Eksercerpladsen er fyldt man andre enheder så for at sikre at alle ved hvem hans ordre er til, burde han klart specificere hvilket enhed han giver ordre til.

Det positive er at soldaterne i baggrunden bære deres geværer korrekt.

Afsnit 3

I dette afsnit bliver vi introduceret til de andre almindelige soldater. Først ligger vi ud med endnu en forkert ordre fra deres sergeant.

Johan Larssen er faktisk en historisk person. Som 42-årig meldte han sig frivilligt da krigen brød ud og blev konstabel i artilleriet. Herefter blev han en del af Aarøeske strejfkorps. Så han var altså ikke en del af 1.kompagni / 9.regiment / 8.Brigade. Der er intet belæg for at folk troede at han var synsk.

Sekundløjtnant Dinesen er også en historisk person som faktisk var i det kompagni.

En klar fejl her er at de omtaler det som 9. regiment når man ikke brugte regimenter før mobiliseringen og det nummer soldaterne har på deres skuldre burde være et 9 tal for bataljonen og ikke et 8 tal for brigaden.

Lidt senere i afsnittet møder vi menig xxx. Han er jo tydeligt forstærkningsmand med både kone og 3 børn. Han viser stolt et fotografi af familien frem. Fin måde at få lidt om tidens teknologi med på.

Et gennemgående problem i flere afsnit er at der ikke rigtigt er nogen sammenhæng imellem hvornår afsnittet burde foregå og vejret. I et klip er der fint vejr og i det næste kan der være vinter. Specielt scener med de par preussiske menige soldater vi følger er dette tydeligt. De bære ikke kapper, halstørklæder, handsker osv da man ser dem marchere imod Dannevirke, på trods af at dette skete i starten af februar og der var snevejr.

General De Meza

Det billede vi får af general de Meza er ikke helt ved siden af. Han var bange for kulde og kunne bruge timer og atter timer på at spille klaver. Og han bare ofte en fez.

Oberst Møller er en fiktiv person. Da vi senere ser ham som chef ved Sankelmark kan han selvfølgeligt bygget på Oberst Max Müller, men det passer ikke med hvad han ellers foretager sig.

Han virker generelt som en dygtig officer. Kan ikke undlade at tænke på om de har ladet sig inspirerer af nutidens Oberst Lars Møller.

Det sidste der sker i dette afsnit er at vores soldater og seerne skal lære lidt om kanoner.
Det er fint at seerne lærer lidt, men tvivler på at man har haft tid til at uddanne infanterister til dette.

Scenes humoristiske element er selvfølgeligt ganske usandsynligt. Man ville aldrig efterlade en kanon ladt på denne måde og det første sergenten burde havde gjort før han startede sin undervisning, var at kontrollere at den ikke var ladt.

Der til kommer at kanonen burde rulle bagud pga. rekylen, og trykket fra en kanon af den type er på ingen måde er nok til at vælte folk der står bag den.

Så alt i alt en ret fjollet scene som bidrager til at portrættere hæren som en flok amatører.

Kanonen i sig selv er godt lavet, men de kardesker og granater der kan ses på bordet er alle sammen til en 84-pund fæstningskanon. Og er altså alt for store til den feltkanon han står med.

Udrustning og våben

Generelt igennem serien er soldaternes uniformer, udrustning og våben godt lavet. Dog virker det til at de har manglet skydevåben. Langt det meste af tiden bærer de danske soldater en type geværer. Det ligner umiddelbart replikaer af amerikanske M1842 musketter. Jeg skal indrømme at det først var da jeg genså serien, at jeg lagde mærke til at det ikke er danske Suhler tap-rifler de bærer rundt på. Det var hvad jeg gik ud fra de to andre gange jeg så serien. Men i kampscenen ude i skoven i afsnit 5 er det meget tydeligt.

I en scene bære “Peter” af uforklarlige grunde et østrigsk Lorentz gevær og flere steder kan man se både dette og en del replikaer af engelske M1853 enfield geværer i hænderne på statister.

En meget tydeligere fejl er brugen af Colt revolvere.

De danske officerer bruger alle Colt 1851 Navy. Det er ikke direkte umuligt at en dansk officer kunne have haft en sådan, men da hæren ikke købte revolvere til officerene så finder jeg det usandsynligt at de alle har haft en… eller to af dem.

En Preussisk hussar officer har en “Colt walker”. Problemet er af der kun blev lavet ca. 1100 af dem, så det er ikke videre sandsynligt at en af dem er endt i hænderne på en Preussisk hussar officer. Igen for mig et tegn på at de havde en begrænset mængde af skydevåben, og da denne model er større end Colt 1851 navy så har den onde preusser fået den.

Afsnit 4

Ved soldaternes ankomst til Dannevirke viser de på sin vis problemet med at der ikke var nogen barakker.

Da de møder deres nye kaptajn står alle soldaterne med deres geværer i højre hånd. Det ville være ganske korrekt for en flok amerikanske soldater. Men som vi var inde på under soldaternes uddannelse så burde de står med dem “i hvil” altså i venstre hånd. Jeg undrer mig over den fejl, når nu statisterne godt kunne finde ud af det i de tidligere afsnit og jeg kan ikke komme på nogen praktisk eller filmisk grund til at ændre det.

Så er der selvfølgeligt det problem at Didrik er en fiktiv person og kompagnichefen var en premiereløjtnant Rested samt at kompagniet burde være på lige over 200 mand i alt.

Kompagniet er ikke direkte involveret i kampene ved Misunde. Men man kunne godt savne at de rent faktisk havde vist de danske skanser der var ved Misunde og ikke blot et par små jordvolde. Specielt når vi nu i andre scener ser de danske skanser, så de har tydeligt enden fundet nogle i Tjekkiet eller bygget dem.

Her efter har vi en sjov lille scene hvor seerne lærer at det tager lang tid at lade et gevær. Uddannelsesmæssigt burde dette være forgået meget tideligere, men det giver fin mening at lære seerne det nu. Hvis så bare man huskede denne lektie i næste afsnit.

Afsnit 5

I dette afsnit fylder tilbagetrækningen fra dannevirke en del. Et centralt problem er at serien på intet tidspunkt nævner at danmark også er i krig med Østrig. Det var østrigerne som opdagede det danske tilbagetog og satte en forfølgelse i gang. og slaget ved Sankelmark blev udkæmpet af dem, så det er en stor fejl de ikke er der.

Den Preusiske hær havde et hussar regiment med dødningehoveder men det deltog ikke i krigen.

Kampscenen ude i skoven er dybt problematisk. For det første: Dinesen har kommandoen og var historisk en dygtig officer. I stedet for at blive og give ordrer forsvinder han uden så meget som at sige det til sin næstkommanderende.

Her efter ser vi soldaterne lade deres geværer og de gør det på ingen måde korrekt. Et typisk problem i film er manglende kontinuitet. Da de gemmer sig har de ikke påsat deres bajonetter og den bange soldat har helt tydeligt ikke en på.

De skyder herefter en salve imod preusserne og rammer nogle af dem og så går de i gang med at lade igen. I afsnit 4 lærte vi jo hvor lang tid det tager at lade og så giver det jo ikke nogen mening at de forsøger at gøre det i en situation hvor fjenden er så tæt på. Noget der igen bidrager til indtrykket af at den danske hær var en flok amatører.

Resten af scenen hvor preusserne begår krigsforbrydelser savner også historisk belæg. Jeg kan ikke huske at jeg på noget tidspunkt har set antydninger af at dette skulle være sket. Faktisk er krigen overordnet set utroligt civiliseret og man opførte sig ordenligt fra begge sider.

Ved Sankelmark ser vi danskerne stillet op i en underlig formation, som jeg virkeligt ikke kan få til at ligne noget fra reglementet. Jeg forstår simpelt hen ikke hvorfor de ikke kan stå i en korrekt linje i to geledder.

tv-kortPå billedet til højre ser vi den preussiske plan. Dette er tydeligt i belejringen. Problemet er at kortet viser hvordan de preussiske og danske linjer ser ud den 18. april og ikke hvordan de har været planlagt nogle uger før. Men det giver seerne en god forståelse for hvad der kommer til at ske.

 

Afsnit 6

Helt generelt er kulisserne af Dybbøl stillingen og selve optagelserne rigtigt gode.

Et problem er at 8. brigade efter tilbagetrækningen endte oppe ved Fredericia og først kom retur til Dybbøl et par dage før stormen. Så vores hovedpersoner burde med andre ord slet ikke være ved Dybbøl. Jeg undrer mig lidt over hvorfor de i afsnit 3 var så specifikke omkring hvilken enhed vi følger. Deres angreb på et preussiske militær orkester har heller ingen historisk belæg.

Sønderborg blev bombarderet den 2.april. Du Plats forslag om at general Gerlach skulle melde sig syg og så ville han tage ansvaret for en tilbagetrækning er korrekt.

Her efter ser vi kort krigs minister Oberst Lundby sidde til forhandlinger i London. Det giver ikke meget mening, da de ikke var startet endnu og han sad i København.

Den 18.april

Her er meget som er rigtigt godt og en del som ikke er.

For det første var hele 8 .brigade i reserve ved brohovedet. Så at nogle af hovedpersonerne er ude i forreste linje og de andre i Sønderborg er ikke korrekt.

Under bombardementet ser vi Dybbøl mølle blive ramt. Det skete tidligere i belejringen.
Under slaget ser vi General du Plat og andre officerer til hest. Det er ikke korrekt da man havde forbudt heste på dybbøl siden af Alssund. Det var simpelt hen for farligt for både rytter og hest.

Under stormen blev der ganske rigtigt spillet preussisk militær musik.

Det preussiske angreb ser vi som en uorganiseret storm. Det var det ikke. Forrest havde de en skyttekede som skulle holde danskerne nede. Så kom pionerer med værktøj og sprængstof til at rydde de danske hindringer og så kom selve stormkompagnierne. Dertil kommer, at de preussiske ordrer er ikke korrekte.
Så det er soldaterne på begge sider som bliver portrætteret som en flok amatører.

Vi ser en 84 pund granatkanon skyde. På den afstand burde den skyde med kardæsk og sådan en eksplodere ikke og får ikke folk til at flyve igennem luften.

8. brigades modangreb vises heller ikke korrekt.

  • Brigadens modangreb blev ganske rigtigt forsinket men det blev ikke startet af Dinesen. Og General du Plat forsøgte faktisk at stoppe modangrebet.
  • Terrænnet imellem hvor brigaden stod og skanserne var ikke helt åbent som vi ser i afsnittet. Det var opdelt af en masse levene hegn.
  • Måden soldaterne bære deres våben på er ikke korrekt.
  • Ordrerne når der skal skydes er ikke “læg an og skyd”
    Den er “Færdig! A…N! FYR!”
  • Brigaden rykkede frem i skyttekæder og ikke i en stor uordenligt masse som vi ser.
  • De drev ikke preusserne ud af den danske frontlinje.

Der er ikke nogen tvivl om at man har brugt det berømte maleri “8. brigades modangreb” af Vilhelm Rosenstand som forlæg. Nok var han officer under krigen, men han deltog ikke personligt den 18. april, og formationen på maleriet er ikke korrekt.

 

Resten af kampen har også masser af problemer. Vores hovedpersoner render rundt som et par superhelte og skyder flere skud fra to revolvere end det er fysik muligt. Og vi ser højtstående officerer til hest der slås personligt frem for at lede soldaterne som de gjorde historisk.

Det er et utroligt flot afsnit, men igen er detaljerne omkring ordrer, formationer og våbenhåndtering er slet ikke i orden. Igen skildres kun to typer af officerer; Kujonen eller Superhelten.

Hvorfor er det så svært at vise kompetente officer som passer deres arbejde? I de to film 9.april og Krigen ser vi Pilou Asbæk, (som spiller kaptajn Didrik) spille dansk officer.
I den første virker både han og soldaterne omkring ham som uddannede soldater. Soldater som både er modige, er kompetente, men også bliver bange og bryder grædende sammen. En tv-serie som Kammerater i krig viser at det kan lade sig gøre at uddanne skuespillere til virke overbevisende i en tv-serie om krig.

Så alt i alt er jeg bestemt ikke imponeret af det billede man som seer for af hæren.

Konklusion

Jeg mener helt generelt forfatter og instruktør har haft en politisk agenda. En agenda om at vise dumme politikkere og en gammel og inkompetent hær der kaster sig ud i et krigseventyr. Og for at underbygge dette ser vi en række gamle og inkompetente danske officerer. Og soldaterne er ikke meget bedre og har tydeligt ikke nogen reelle militære færdigheder. Undtaget er heltene og de bliver fremstillet som en flok rebeller som bryder en vær form for militær opførelse. Specielt Dinesen som først forlader sine folk i skoven, den 18.april begår mytteri og får 8.brigade til at gå til modangreb, for herefter at rene rundt med to revolvere som Rambo.

Jeg vil give serien 3 ud af 6 kanoner. En kanon gives fordi den har hjulpet med at skabe opmærksomhed omkring krigen og den anden kanon gives fordi det en arkæolog ville kalde formateriel kulturen, altså tøj, våben, udrustning, kanoner osv. generelt er i orden.
De steder hvor det glipper er nok snarere udtryk for manglende adgang til relevant materiel indenfor de afsatte budget.
Den 3 gives fordi den visuelt er utroligt flot lavet.

Min vurdering af serien som helhed er selvfølgeligt ikke kun baseret på det historiske, men også mine holdninger til hvad der er en god tv-serie og at jeg bestemt ikke er fan af at instruktøren forsøger at fodre os sine politiske holdninger for skatteborgernes penge.
Men en film som Braveheart synes jeg er rigtig god og den er mere fantasi en historie.
Og som nævnt oven for har vi flere eksempler på krigsfilm som både er underholdenede og ret korrekte historisk.

Andre film omkring krigen kan du læse om HER.